Nærvær, ro og nydelse

Lær at være til stede og nyde nuet med en uges Mindfulness i Maltas smukke og dramatiske natur. Du skal slappe af, lave kropsøvelser, meditere, grine, vandre, blive klogere på dig selv og nyde skønne, varme Malta. Undervisningen er meget praktisk orienteret, så du kan tage teknikkerne med hjem fra Malta og videre ud i livet og dagligdagen.

Mindfulness ugen er både velegnet for nybegyndere, der ikke har nogen erfaring med meditation eller Mindfulness og for mere erfarne, som ønsker en uges ro og fokus på at synke ind i nærværet og blive inspireret.

Denne uge vil give mulighed for at møde nye mennesker, hvad enten du rejser på egen hånd eller sammen med venner. Der vil være en god blanding af tid samlet i gruppen og på egen hånd, hvis du ønsker det. Hvis du har lyst, er der rig mulighed for at nyde velværebehandlingerne i spaen på Mellieha Holiday Centre.

Hvad er mindfulness?

Mindfulness er meditationer, som hjælper dig til en fokuseret opmærksomhed til omverdenen og dig selv. Men mindfulness er mere end bare opmærksomhed. Det er at møde øjeblikket med en bestemt indstilling - en indstilling af nysgerrighed, åbenhed, accept og ubetinget venlighed.

Med mindfulness kan du udvikle en grundlæggende sindsro i en hver situation. På ferien vil du gennem meditationer blive inviteret ind til at finde denne sindsro. Måske er du rutineret i at meditere eller det kan være dit første møde med mindfulness - uanset om du er ny eller erfaren er der rig mulighed for, at træne dit nærvær på mindfulness-ferien.

Mere om rejsen

”Bevidst nærvær” er den bedste oversættelse af Mindfulness. På denne rejse til Malta skal vi glemme hverdagens stress og jag og fokusere på det, der er lige nu.

Inklusiv

  • Flyrejse København eller Billund - Malta t/r

  • Flyskatter og afgifter

  • Transfer til og fra hotellet

  • 7 nætter i eget 70 m2 feriehus

  • 7 x Morgenmadsbuffet

  • 1 x Frokost

  • Mindfulness træning og udflugter i henhold til program

  • Dansk rejselederservice på stedet

  • Al transport til og fra Mellieha Holiday Centre på turdage

  • Yogamåtte er til rådighed

  • Afskedsmiddag

 

Ikke inkluderet

  • Mad ombord på flyet

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

  • Lommepenge

  • Div. drikkevarer og måltider som ikke er inkluderet i programmet.

Mellieha Holiday Centre ★★★★ på Malta

Under dit ophold på Malta bor du i eget feriehus på Mellieha Holiday Centre. Feriecentret ligger i et roligt, naturskønt område og kun 300 meter fra sandstranden i Mellieha.

Rejser du alene kan du mod et tillæg:

  • Dele feriehus med en anden deltager af samme køn.

  • Bestille dobbeltværelse som eneværelse

  • Bestille 1-vær. lejlighed alene

  • Kontakt vores rejsekonsulenter på 70 30 10 90 eller via mail på salg@folkeferie.dk

Turen gennemføres:
Ved min. 20 deltagere.
Bestillingsfristen er senest 30 dage før afrejse. Gennemføres turen ikke, vil tilmeldte blive kontaktet straks efter bestillingsfristens ophør.

Hvis du er besværet i at gå på ujævne stier med lettere stigninger foreslår vi, at du tager kontakt til FolkeFerie.dk, inden du bestiller rejsen.

Dagsprogram

Hver dag vil både sindet og kroppen blive inddraget. Der vil være bevægelse, kropsøvelser, meditationer i det fri og skønne vandreture.

Efter 3 timers flyvning ankommer du til den skønne Middelhavsø Malta, og i komfortable busser kører vi direkte mod Mellieha Holiday Centre, der skal være dit hjem den næste uge.

Når du har pakket ud og fundet dig til rette i feriehuset mødes vi til et velkomstmøde, hvor du bliver orienteret om de praktiske forhold på Mellieha Holiday Centre. Mindfulness instruktøren Helle vil gennemgå ugens program og aktiviteter.

Om aftenen har du mulighed for at spise velkomstmiddag med resten af gruppen i feriecentrets restaurant, Great Dane. Du kan også starte ugen med en rolig aften, måske handle i feriebyens supermarked og lave aftensmad i dit eget køkken.

Forbehold for ændringer i programmet. 

Morgenen begynder med yoga-øvelser for at vække kroppen, inden vi mødes ved morgenmadsbuffeten i restaurant Great Dane.

Efter morgenmaden træner vi i et par timer de klassiske Mindfulness meditationsøvelser og kropscanning. Du får en præsentation af de grundlæggende Mindfulness principper, og vi vil gennem forskellige øvelser inddrage principperne i det, vi træner.

Fra ca. kl. 12.30 er resten af dagen til din rådighed. Du kan gå en tur i området eller ved stranden, nyde poolen eller booke tid til en wellnessbehandling i feriebyens spa.
Hvis du har lyst samles vi kl. 21.30 til aftenmeditationen i ca. 1/2 time.

Forbehold for ændringer i programmet. 

Vi begynder igen med en times fysiske øvelser inden vi går til morgenmadsbuffeten. 
Udover siddende meditation, vil du også blive introduceret for Walking Meditation – en meditation hvor du går med en særlig opmærksomhed. Den er især velegnet til de dage, hvor tankerne raser, og du søger lidt mere ro og stilhed i sindet.

Efter kl. 12.30 er resten af dagen til din fulde rådighed. Måske skal du sidde på tagterrassen med en god bog eller tage en af de lokale busser til øens hovedstad Valletta eller det fashionable Sliema og St. Julians Bay.

Hvis du har lyst, samles vi kl. 21.30 til aftenmeditationen i ca. 1/2 time.

Forbehold for ændringer i programmet.

Vi spiser tidligt morgenmad, da vi skal mødes foran receptionen klokken 08.15 for at køre til færgen og sejle mod Gozo. 

Efter en lille sejltur på ca. 25 minutter ankommer vi til den lille, smukke havneby Mgarr. Her venter en bus, der først vil køre os til Ggantija, hvor vi besøger det spændende Ggantija tempel, der udover at være Maltas ældste tempel også er ældre end pyramiderne i Egypten.

Vi skal videre til det nordvestlige hjørne af Gozo, hvor indlandssøen ligger, som for millioner af år siden var en underjordisk hule. Hulens tag faldt ned, så ”hulen” er i dag en sø. På vej videre til Xlendi bugten, hvor vi skal nyde vores frokost i vandkanten, stopper vi ved den smukke Ta Pinu kirke. Efter frokosten bliver der tid til at nyde bugten inden, at vi vender næsen ned mod færgehavnen og Mellieha Holiday Centre.

Forbehold for ændringer i programmet. 

Efter morgenøvelserne vil vi gå til morgenmaden som en øvelse i "Mindful Eating" hvilket betyder, at spise med fuldt nærvær og opmærksomhed.
Vi fortsætter med klassiske meditationer på Mellieha Holiday Centre.

Forbehold for ændringer i programmet.

Efter en god start på dagen med morgenmeditation og fælles morgenmad pakker vi rygsækken med eventyrlyst, yogamåtter og vanddunk. Dagen i dag byder på masser af enestående natur, flotte udsigter og gående meditation.

Vi kører en kort bustur og ankommer til Marfa halvøen på nordspidsen af Malta. Her venter os en fantastisk udsigt til Paulus øerne, Mellieha by og bugt.

Vi besøger et lille kapel fra år 1750 dedikeret til Jomfru Maria. Uden for kapellet finder vi derfor en smuk statue af den hellige Jomfru Maria. Fra sit fantastiske udsigtspunkt sender statuen symbolsk sin beskyttelse ned til fiskere og turbåde, der færdes i det store blå hav.

Udover at nyde udsigten mediterer vi i fællesskab i naturen. Turen tilbage til Mellieha Holiday Centre foregår som en gående meditation i tavshed og eftertænksomhed.

Vi er tilbage på Mellieha Holiday Centre ca. kl. 12:30 hvor resten er dagen er til fri disposition

Forbehold for ændringer i programmet.

 

Den sidste dag er til fri disposition. Du kan nyde solen ved pool eller strand, eller du kan opleve lidt mere af Malta på egen hånd. Tage på shopping i Sliema eller tag med en sightseeing-bus. FolkeFerie.dks dygtige og søde personale står klar med idéer, råd og vejledning til en spændende dag.

Klokken 19.00 mødes vi foran receptionen for at gå til restauranten, hvor vi spiser en fin middag og får taget pænt afsked med hinanden.

Forbehold for ændringer i programmet.

Du kan nyde feriens sidste morgenmåltid på Great Dane, inden turen går mod lufthavnen og hjem til Danmark.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet samt tilpasninger pga. vejret.

folkeferiedk-danmarksflag-rundt-ikon-1

Altid danske rejseledere

folkeferiedk-kuffert-ikon-1

Bagage er altid inkluderet

folkeferiedk-hjerte-ikon-1

Din rejse skaber glæde for udsatte familier