Solsikker sommerferie på Tenerife
Du får det bedste ud af din sommer, når du er sikker på sol og varme. Og netop på Tenerife kan du se frem til sol fra en skyfri himmel med en let brise fra Atlanterhavet. Mens sommervejret i Danmark truer med våde og kolde overraskelser, er sommervejret på Tenerife lig med stabilt, varmt vejr med en gennemsnitstemperatur om sommeren på 27 grader. De afkølende pust fra Atlanterhavet frisker op og gør strandløver og vandhunde veltilpasse.
Et hav af oplevelser
Nyd det solsikre vejr ved stranden eller udforsk den farverige verden under havets overflade. Hvis du er heldig, kan du både spotte blæksprutter, havskildpadder og delfiner. Men her er meget mere – fx sjove vandland, storbyshopping, golfentusiasternes paradis, fantastiske udflugter i katamaran og vulkaneventyr i Teide Nationalpark med femstjernet udsigt fra kabelbanen. Tenerife er perfekt til ferie med børn men også parhygge. Klimaet er perfekt til din ferie på Tenerife. Solen skinner veloplagt hver dag og svømmebassin står klar, når du har lyst. Det gælder bare om at hoppe i.
Fantastiske lejlighedshoteller ved havet og tæt på stranden
Vælg f.eks. vores populære hotel Atlantic Holiday Centre, som ligger lige ud til Atlanterhavet i den charmerende by Callao Salvaje og blot 100 meter fra stranden. Hotellet har i 2017 undergået en storstilet renovering, så alt fremstår nyt og lækkert til din ferie. Du kan blandt andet glæde dig til: Store lyse ferielejligheder, nyt og lækkert poolområde med havudsigt og børnepool, en af byens bedste restauranter, stilfuld tagterrasse med oasestemning, moderne fitnessrum, stort indendørs legerum og udendørs legeplads, gratis Wi-Fi og meget meget mere.
Få hundrede meter fra Atlantic Holiday Centre finder du det hyggelige hotel Alabatros, som tilbyder lejligheder på helt op til 110 m2 og er perfekt til den store familie eller parret, som gerne vil brede sig. Under dit ophold kan du gratis benytte faciliteterne på Atlantic Holiday Centre.
-
Bolig {{$index + 1}}
×Børnenes alder: