En enestående ferieoase lige ved sandstranden
Mellieha Holiday Centre er et enestående feriested, som i mere end 40 år har sat rammerne og danskernes ferie på Malta.
Mellieha Holiday Centre er tegnet af den danske arkitekt Hans Munk Hansen, som har fået landskab og dansk feriekomfort til at spille smukt sammen. Feriecentret ligger naturskønt på det nordlige Malta, kun 300 meter fra sandstrand og tæt på den charmerende og hyggelige by Mellieha.
Det ideelle feriested for par, børnefamilier eller flere generationer som rejser sammen
På Mellieha Holiday Centre kan du trække dig tilbage i uforstyrret privatliv i dit feriehus eller benytte dig af de mange forskellige aktiviteter og faciliteter. Mellieha Holiday Centre har blandt andet stor udendørs swimmingpool med børnepool og soppebassin, stor legeplads, nyt fitnessrum, multicourt, fodboldbane, minigolfbane og et indendørs poolområde, med begrænset adgang for børn. Alle feriebyens faciliteter kan gratis benyttes hele året rundt. I skolernes sommerferie og efterårsferie arrangerer vi desuden sjove aktiviteter for både små og store legebørn.
Når sulten melder sig, kan du sætte dig til bords i vores nyrenoverede restauranter eller gøre dine dagligvareindkøb i vores velassorteret supermarked.
Store feriehuse med privat gårdhave og tagterrasse
Feriebyen har i alt 181 store feriehuse, som ligger ugeneret i et af Maltas smukkeste naturområder og er forbundet af et hyggeligt stisystem, som leder ned til fællesområdet med reception, supermarked, swimmingpools m.m.
Vælg mellem 3-vær. feriehuse på 70 m2 med plads til 6 personer eller vores 2-vær. feriehuse på 55 m2 med plads til 4 personer. Alle feriehuse har bl.a. privat gårdhave, solrig tagterrasse, gratis Wi-Fi samt fuldt udstyret køkken efter danske standarder.
Ferie i børnehøjde og op til 50 % børnerabat
På Mellieha Holiday Centre har vi gjort ekstra meget for, at børnene får den bedste ferie og de bedste rabatter. Hver dag i skolernes sommerferie og efterårsferie arrangerer feriebyen aktiviteter for børn i alle aldre. Har I tilkøbt halv- eller helpension, spiser børn fra 2-11 år gratis efter speciel børnemenu (1 barn gratis pr. betalende voksen, der har tilkøbt samme pensionsform). Børn fra 2-17 år får op til 50 % børnerabat ved min. 2 betalende voksne, som bor i samme bolig. Rabatten gælder 7- og 14-dages charterrejser til Malta og børnerabatten kan ikke kombineres med andre rabatter medmindre andet er angivet.
Tag med på spændende udflugter sammen med vores danske rejseledere
Vores fastboende, danske rejseledere kender Malta bedre end de fleste og kan vejlede og inspirere i det omfang du har behov for. De har sammensat en række spændende udflugter til de bedste seværdigheder og smukkeste perler. Vil du på opdagelse på egen hånd på din rejse til Malta, er der busforbindelser lige uden for døren, der gør det nemt at komme rundt på øen.
Se feriebyen i 360° | Se oversigtskort over feriebyen
Officiel klassificering 3 - Læs mere om officiel klassificering og vores hotelkategorier.
Bemærkninger
I de kommende år renoverer vi de 3-vær. feriehuse fra november til start april. Der kan forekomme periodisk byggestøj omkring de huse, som renoveres. Vi beklager de eventuelle gener, det måtte medføre.
Se oversigt over de kommende feriehuse, som renoveres