Gozo

De lokale indbyggere kalder stadig Victoria ved det arabiske navn, Rabat, selv om byen blev omdøbt i 1897 i anledning af Dronning Victorias 60 års regeringsjubilæum.
Victorias smukke bygninger i gyldne kalksten giver skygge til de små hyggelige snørklede gader, hvor du finder alt fra friske råvarer, ost, vine, antikviteter, strikkevarer m.m. På Festa-dage summer byen af aktiviteter, lige fra opera til hestevæddeløb i gaderne.

Det fantastiske Citadel, som ligger i udkanten af Victoria, blev bygget som forsvar mod tyrkere og sørøvere. Efter flere overfald i 15-tallet med plyndringer og tilfangetagelse til slaveri af flere tusinde indbyggere påbegyndtes opførelsen af fæstningsværket. Senere blev det forstærket af Johanniterridderne og indbyggerne overnattede indenfor murerne. En del bygninger blev ødelagt af et jordskælv i 1693 men den dag i dag er værket imponerende.
Besøg også den kuppelløse kirke, som grundet pengemangel har fået påmalet en kuppel i trompe l'oeil i loftet.

Engang var Sannat kendt for fremstilling af kniplinger og der er da også stadig flere af byens ældre, der mestrer dette håndarbejde. Landsbyen har Gozo's højeste og lodrette klipper, som nogle steder er 130 meter høje. Disse stejle klipper var især vigtige under johannitterriddernes tid, da det var det perfekte yngle sted for deres mangle jagtfalke. Idag er det ynglested for Kuhl Skråbe eller stormfugl, som nogle måske bedre kender den som. Klippeplatauet byder på flere arkæologiske fund. Deriblandt resterne af et forhistorisk tempel.
Byens motto er "Arbejde frem for alt!"

Byens navn er både arabisk og maltesisk og betyder beskytte havn eller bugt. De første mennesker, der kom til Gozo levede i huler og grotter i området omkring Qala pga. den frugtbare jord. Måske har der også været et tempel i nærheden, men det er kun enkelte sten og potteskår, der indikerer dette. 
Ca. 1,5 km fra Qala ligger et lille "undfangelseskapel", som igennem århundreder har været mål for pilgrimme. Idag bruger mange mødre stedet til at bede for deres syge børn. 
I centrum af byen ligger sognekirken der er dedikeret til St. Josef og er bygget i barokstil mellem 1882 - 1889. Det er også i centrum af byen at man finder minimarked, bager og en håndfuld restauranter. Kystlinen omkring Qala er domineret af klipper og med fantastiske udsigter til naboøerne Malta og Comino. Der kan bydes på historiske steder i nærheden med feks. saltbassiner, hjulspor og en gammel vindmølle.

Citadellet er et gammelt fæstningsværk med et virvar af smalle gader og gyder med skæve, charmerende gamle huse, blomster og de karakteristiske lukkede balkoner i alle farver. Det er en dejlig autentisk oplevelse at gå en tur i citadellet. Gozo er kendt for sine fine kniplinger, som kan købes i små butikker i citadellet.

Øverst på de store bastionsmure har man en betagende udsigt over hele Gozo og til Malta.

Citadellet blev bygget af Johanniterridderne efter den store belejring i 1565. Tyrkiske pirater havde tidligere hærget Gozo, og frem til 1637 var det lovpligtigt for Gozos befolkning at sove inden for citadellets mure om natten.

I citadellet finder man også den kuppelløse kuppelkirke, hvor et kæmpe illusionsmaleri på loftet, snyder øjet til at tro, at det flade tag er en imponerende kuppel.

På Gozo finder du mange forskellige shoppingmuligheder med butikker og markeder. De bedste indkøbssteder finder du i byen Victoria, hvor der også er shoppingcentre med alt lige fra internationale modebutikker til supermarkeder og caféer. I centrum af Victoria, ved Independence Square finder du også et marked, der bestemt er et besøg værd. Her kan du shoppe med lokalbefolkningen og købe alt fra mad til souvenirs. 

Gozo er eksperter i strikvarer og flere steder på øen ligger større eller mindre butikker, som blandt andet tilbyder hjemmestrikkede trøjer i uld, til overkommelige priser. Derudover kan du købe kniplinger, duge, filigran-smykker og kulinariske specialiteter, såsom kapers, olivenolie og meget mere. 

Den imponerende kirke ligger nær byen Gharb i et øde område. Oprindeligt lå et lille kapel fra 1575 på stedet. Efter en donering blev kapellet restaureret i 1611 og herefter opkaldt efter donatoren Ta' Pinu. Det siges, at Karmela Grima, en ældre kvinde på vej hjem efter arbejde i marken i 1883, blev hidkaldt til kapellet af en stemme. Det var Jomfru Maria. Hurtigt spredte rygtet om miraklet og pilgrimme valfartede til stedet. Opførelsen af den imponerende kirke blev påbegyndt i 1920 og blev ophøjet til basilika af pave Pius XI i 1935. En statue af Karmela Grima kan ses udenfor kirken.

Det menes, at de første folk, der kom til Malta, kom fra Sicilien og sejlede hertil i små fiskerbåde. De slog sig ned i de mange naturlige klippehuler, der stadig findes på øerne idag. Dette folk byggede senere mere end 30 templer fordelt på Malta og Gozo. Templerne har flere fællestræk, men der ses dog en udvikling inden for de 1000 år templetiden varede.
Når vi taler om templerne vil det altid være teorier vi nævner, og vi kan kun diktere hvad pålidelige arkæologer gisner om. I løbet af årene er der dog kommet flere og flere beviser, der bakker teorierne op. I hvert fald efter vores nutidige tankegang.

Det menes, at folket kom fra Sicilien idet der i flere af templerne er der fundet potteskår med samme dekorationer, som man også har fundet på Sicilien. Der er også blevet fundet flintesten og en sten kaldet obsidian, som findes på Sicilien og ikke på Malta. Og i sin tid sejlede man sikkert ikke ud på havet uden at kunne se land i horisonten, hvilket jo er muligt fra Sicilien til Malta på en klar dag.
Der er fundet mange figurer af store bredhoftede kvinder i de fleste templer og man kalder disse figurer for Moder Jord eller Frugtbarhedsgudinden. Frugtbarhedsgudinderne kunne være et symbol på at man var bevidst om at frugtbarhed var nødvendig for at menneskene kunne reproducere, men også at jordens frugtbarhed var nødvendig for at kunne give et høstudbytte, så at menneskeheden kunne overleve.
På ét eller andet tidspunkt blev man klar over sammenhængen mellem undfangelse og fødsel. Det gav endnu mere kraft til myten om den store moder, der skal befrugtes hvert forår, som føder liv ved sommerens slutning og som visner ned og går i dvale om vinteren. I dvaletiden var gudinden fange hos mørkets hersker, og kun ved en særlig indsats kunne hun befries i tide til at værne om jordens frugtbarhed. 
Moder jord stod for de fire elementer: sol, vand, vind og jord. Der er ingen tvivl om, at tempelfolket var afhængige af disse elementer, da de levede af landbrug, jagt og fiskeri. 

Man kalder templerne for megalittempler. Det kommer af det oldgræske megas = stor og lithos = sten.

Ggantija templerne

Disse templer ligger nær landsbyen Xaghra og er bygget omkring 3.600 f.kr. De regnes for at være verdens ældste fritstående monument (ca. 1.000 år ældre end pyramiderne og Stonhenge) og har en meget kompleks struktur for den periode. De store blokke vejer adskillige tons og er indtil flere meter høje. Ifølge overleveringen er de massive blokke til Ggantija (ordet betyder på maltesisk "gigantisk" ), transporteret fra Ta´Cenc på den sydlige del af øen af en kvindelig kæmpe omkring 3.600-3.000 f.kr. 
Templerne blev udgravet i 1826, men blev først tilgængelig for offentligheden i 1920´erne.