Sivota fra A-Å
Vi har samlet en række informationer, som er værd at vide inden din ferie til Sivota i Grækenland.
Nedenstående oplysninger gælder specifikt for Sivota. Få svar på øvrige spørgsmål omkring din ferie, både før ferien, under ferien og efter ferien.
Afstande - transfer
Du lander i Preveza Lufthavn på det græske fastland og fra lufthavnen til Sivota er der ca. 1,5 times kørsel.
Apoteker
I Sivota findes ét apotek. Det ligger på hovedgaden mellem torvet og hovedvejen til Igoumenitsa. Der er åbent mandag – lørdag fra kl. 09.00 - 14.00 og kl. 17.00 - 22.00 (der findes dog et døgnåbent apotek i Igoumenitsa).
Aviser
Der er mulighed for at købe engelsksprogede aviser i Sivota, ellers kan du købe danske aviser i Parga.
Banker
Der findes ingen banker i Sivota, men du har mulighed for at hæve penge i de tre hæveautomater rundt omkring i byen. Husk at de danske banker kræver et gebyr på ca. 30 kroner, hver gang du hæver.
Betaling
Der findes døgnåbne hæveautomater til VISA- og Mastercard.
Drikkepenge
Drikkepenge er normalt inkluderet i regningen, men det er alligevel normalt at lægge ca. 10% oven i , hvis du synes godt om servicen. Man giver typisk rengøringsdamer og buschauffører drikkepenge.
Drikkevand
Det er én god at drikke vand fra flaske, da bakteriefloraen godt kan være anderledes i Sivota end i Danmark.
Elektricitet
Der anvendes 230 V de fleste steder i Sivota. Enkelte steder er der dog kun stikkontakter til enten to- eller trebenede stik. Det anbefales at medbringe adapter.
Geografi
Den lille græske kystby ligger på den vestlige del af den græske riviera, og blot 10 km fra sydspidsen af Korfu.
Internet
Der findes wi-fi på de fleste af hotellerne, og flere af restauranterne og caféerne i Sivota har også wi-fi, som du kan benytte, hvis du spiser der.
Leje af scooter
Du kan godt leje scooter, men det anbefales ikke, da du ikke er forsikret, hvis det går galt uanset udlejerens løfter. Hvis du alligevel gør det, er det lovpligtigt at have hjelm på, men du skal også være i besiddelse af et motorcykelkørekort, når du kører på scooter i Sivota.
Læge
Du finder lægeklinikken ved siden af apoteket på hovedgaden mellem torvet og hovedvejen til Igourmenitsa. Husk dit pas, det blåsygesikringskort og din rejseforsikring, hvis du skal til lægen. Det anbefales at tage myggespray med da der til tider, kan være mange myg i området. Du kan også købe myggespray i Sivota.
Påklædning
Der er ikke specielle krav til påklædning i Sivota, men det er ikke velset at gå på restaurant iført badetøj. Når du besøger klostre og kirker skal knæ og skuldre være dækket – og sommetider også ankler.
Siesta
Det er en tradition, at de fleste butikker lukker omkring siesta. Der er dog undtagelser i turistområderne, hvor de ofte har åbent hele dagen. På hotellerne skal der være ro mellem kl. 14:00 - 17:00.
Sol
Solen er skarp, så derfor er det en god idé at bruge solcreme med minimum faktor 30 – eller gør som de lokale og gå indenfor, når solen er på sit højeste.
Sprog
I Grækenland er det mest talte sprog græsk, men de taler både engelsk og lidt tysk - og i Sivota tales der også italiensk.
Taxa
Byens taxastation findes ved torvet. Der køres ikke med taxameter, men med faste priser. Vær opmærksom på, at det koster 5 – 10 euro ekstra at have bagage med.
Tidsforskel
1 time, uret stilles frem.
Telefon
Ved opkald til Danmark tastes 00 45 foran nummeret. Ved opkald fra Danmark til Grækenland tastes 00 30 foran nummeret.
Transport
Busserne kører fra Igoumenitsa til Sivota og tilbage 3 gange om dagen. Sidste bus afgår fra Igoumenitsa kl. 14:30, så hvis I vil have lidt længere tid i byen, så lej evt. en bil.
Valuta
Møntenheden i Grækenland er euro. Én euro svarer til ca. 7,5 kr.
Vejret i Sivota
Vejret i Sivota er varmt og tørt om sommeren. Vinteren i Sivota er mild og allerede i foråret kommer temperaturerne op på 22 grader.
Åbningstider
Normalt har butikkerne i Sivota åben fra:
Mandag – lørdag fra kl. 09:00 – 14:00.
Tirsdag, torsdag og fredag åbner butikkerne igen fra kl. 17:30 – 22:00.