Ferieparadis på første klasse
Sivota Diamond Spa Resort ligger i kystbyen Sivota også kendt som "Det Græske Caribien". Hotellet er perfekt beliggende på toppen af en bakke og har en imponerende udsigt over det smukke blå hav og de frodige, ubeboede øer i området. Det eksklusive hotel er opført i de bedste materialer med øje for detaljen og i respekt for den omkringliggende natur.
Sivota Diamond Spa Resort har et hav af faciliteter. Udover den imponerende udsigt byder hotellet på 3 swimmingpools, 1 børnepool, en skøn solterrasse, gratis Wi-Fi, lille legeplads, mindre fitnessrum, poolbar, restauranter og meget mere. Trænger du til lidt ekstra forkælelse, så besøg hotellets lækre spaområde med dampbad, sauna og lille indendørs pool. Her har du også mulighed for at nyde de forskellige spabehandlinger mod gebyr. Spaområdet er forbeholdt gæster over 16 år.
På Sivota Diamond Spa Resort bor du i lækre værelser med bl.a. gratis Wi-Fi, aircondition og egen balkon eller terrasse. Dit ophold er inklusiv morgenmad. Mod tillæg kan du tilkøbe halvpension eller helpension.
Få 50% i børnerabat på Sivota Diamond Spa Resort
Når du bor på Sivota Diamond Spa Resort, får børn fra 2-11 år 50 % børnerabat ved min. 2 betalende voksne, som bor i samme værelse. Rabatten gælder 7- og 14-dages charterrejser med afrejse fra København. Børnerabatten kan ikke kombineres med andre rabatter medmindre andet er angivet.
Bemærkninger
Hotellets mange trapper, stier og høje beliggenhed gør, at opholdet ikke kan anbefales til gangbesværede og kørestolsbrugere. Kontakt vores rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90 for yderligere information.
Officiel klassificering 5 - Læs mere om officiel klassificering og vores hotelkategorier.