Det smukkeste af Kreta
På Kreta kan du nyde en solrig ferie i skønne og rolige omgivelser nær by- og badeliv. På øen finder du stemningsfyldte byer, herlig græsk mad og eksotiske strande. Med det varme vejr fra maj til november er Kretas mange strande en populær måde at tilbringe ferien på. De ligger naturskønt i små, idylliske badevige med krystalklart og roligt vand.
Når du rejser til Kreta, kan du ligeledes blive charmeret af Chania og Rethymnons smukke, gamle venetianske bydele med smalle, stemningsfyldte gader, hyggelige havnefronter og pragtfulde renæssance monumenter.
Kreta har masser at byde på
Eksotiske strande i lyserøde nuancer, turkisblå laguner, majestætiske hvidklædte bjerge, grønne palmeskove og bølgende bakker med olivenlunde og vinmarker. Kreta har et hav af magiske oplevelser at byde på.
På din rejse til Kreta kan du også opleve den storslåede historie og imponerende kulturarv, når vejen slås forbi Knossos, det mægtige forhistoriske palads, som er hjemstedet for Europas ældste og mystiske civilisation, som levede på øen for over 4000 år siden.
Vi flyver direkte fra København til Kreta i perioden maj-oktober.
-
Bolig {{$index + 1}}
×Børnenes alder: