Dejligt lejlighedshotel nær fire sandstrande
Det hyggelige og familiedrevne lejlighedshotel er perfekt beliggende i badebyen Agii Apostoli med fire skønne sandstrande i kort afstand fra hotellet. Rundt om hjørnet venter gode restauranter, indkøbsmuligheder og bussen, som tager dig til Chanias stemningsfyldte centrum på bare 20 minutter.
I byens frodige parkanlæg, få hundrede meter væk, kan du nyde en picnic under træernes svalende skygge, mens børnene slår sig løs på legepladsen – et dejligt alternativ til en strandtur.
Hjemlige og afslappende omgivelser
Selvom strandene og de lokale attraktioner lokker er det rart at vide, at rolige og hyggelige omgivelser venter hjemme på hotellet. Smæk benene op og nyd solen ved poolområdet, snup en drink i baren eller træk dig tilbage i din lejlighed. I hotellets bar kan du også købe morgenmad, lette retter og både kolde og varme drikke.
Rummelige lejligheder med balkon eller terrasse
Malou Apartments har i alt 20 skønne lejligheder med plads til parret eller den lille familie. Vælg mellem 1- og 2-vær. lejligheder alle med balkon eller terrasse, som enten vender skråt mod havet eller med udsigt over hotellets hyggelige, grønne områder.
Hotellets mange trapper gør, at opholdet ikke kan anbefales til gangbesværede og kørestolsbrugere. Kontakt vores rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90 for yderligere information.
Officiel klassificering 3 - Læs mere om officiel klassificering og vores hotelkategorier