Familievenlig hotelperle nær Chania
Frida Apartments på Kreta er det autentiske Grækenland, når det er bedst. Her bor du i rolige omgivelser til lyden af fuglefløjt og med udsigt over hav, landskab og hovedbyen Chania. Hotellet er omgivet af natur og det lokale landsbyliv, men stadig i gåafstand til både strande, Vestkretas hovedby Chania og de lokales favorit, Nea Hora marina, som summer af liv og gode restauranter.
Se oversigtskort
Solfyldte swimmingpools og restaurant
Frida Apartments er opført i flere niveauer. Nederst finder du den første ud af to swimmingpools. Herefter venter receptionen, og på hotellets øverste plateau er der endnu en swimmingpool med lille børnebassin, solterrasse med liggestole og loungemøbler, restaurant og bar. I restauranten kan du både tilkøbe morgenmad, frokost og aftensmad. Morgenmad kan også bestilles før afrejse.
28 unikt indrettede lejligheder
Frida Apartments har i alt 28 lejligheder, som er spredt over hotelkomplekset. De er alle unikt indrettet og varierer i farver, interiør og udsigt. Du kan vælge mellem 1- eller 2-vær. lejligheder, som alle har tilknyttet et lille åbent udeareal, hvad enten det er balkon eller terrasse. Alle lejligheder er desuden udstyret med spiseplads og tekøkken, som indeholder de basale køkkenredskaber som bl.a. kogeplade, elkedel, diverse service samt køle-/fryseskab.
Hjertevarm velkomst i flere generationer
Det familiedrevne hotel er ejet af Frida, som overtog hotellet fra hendes forældre, og i flere generationer har hotellet taget imod gæster med åbne arme og stor gæstfrihed. Det hvidmalede hotel er af ældre dato, men oser af charme, og Frida har sørget for små oaser med palmer og lyserøde blomster. Udsigten fra hotellets øverste terrasse med swimmingpool og restaurant taler for sig selv. Her kan du fra loungestolen eller solsengen nyde udsigten over havet og Kretas hjerte, Chania.
Bemærkninger
Vi anbefaler ikke hotellet til stærkt gangbesværede og kørestolsbrugere. Frida Apartments er beliggende på en bakke og ved indkørslen til hotellet er en kort men stejl stigningen. Selve hotelområdet er opført i flere niveauer med trapper. Der er ikke elevator på hotellet.
Kontakt vores rejsekonsulenter på tlf. 70 30 10 90 for yderligere information.
Officiel klassificering 3 - Læs mere om officiel klassificering og vores hotelkategorier.