Blot 100 meter fra Hotel Mentor finder du den hyggelige bymidte i Vathi. Byen har bl.a. restauranter, caféer, hæveautomater og shopping.
Fra torvet i Vathi har du adgang til de mange udflugter, der arrangeres med båd rundt på øen. Sejl til den smukke sandstrand Gidaki 5 km nordøst for Vathi. Eller kør blot fem minutter til den berømte strand Filiatro. Stranden er børnevenlig med hvide sten og lavt, krystalblåt vand.
Besøg den historiske seværdighed Nymfernes Grotte i det nordlige Ithaka eller
Anoghi - en af de ældste landsbyer i det nordlige Ithaka. Byens kirke Kimisseos Theotocou går tilbage til det 12. århundrede og har vidunderlige freskoer og et klokketårn i venetiansk stil.
Byen Stavrós ligger 16 kilometer fra Vathi og byder på en sublim udsigt ud over Polis-bugten. Byen er også et besøg værd med Ulysses´ statue. Byens arkæologiske museum har væsentlige fund dateret tilbage til mykenske og korintiske perioder. Når du er nordpå, så kør en kilometer øst på, og se også den hyggelige by Kióni, som ligger fredfyldt i den søgrønne bugt og med hyggelige tavernaer og souvenirbutikker.
- Strand: 1,8 km til Loútsa strand/badebugt med grussand og lavt vand.
- Centrum: 100 m
- Indkøb: 50 m
- Læs om udflugter på Ithaka - klik her
- Læs om oplevelser på Ithaka - klik her
- Læs om bådture og strande på Ithaka - klik her
- Læs om vandreture på Ithaka - klik her
Hotel Mentor, Vathi, Ithaca island, Greece. Tlf. +30 26740 32433