Ét af de steder i verden du bare må opleve

Færøerne er verdens mest uspolerede øhav med smuk og rå natur samt en hel enestående kulturarv. Selvom Færøerne er et lille land, er oplevelserne mange, store og uforglemmelige. Og det er ikke uden grund, at National Geographic har kåret øgruppen til ét af de steder i verden, du bare MÅ opleve.

Uanset, hvor du end befinder dig på Færøerne, er havet aldrig længere borte end 5 km. Så tag en dyb indånding med den reneste luft og overgiv dig til en overvældende smuk natur. Nyd synet af frit faldende vandfald, grønne dale, farvestrålende huse og frodige fjelde fulde af fugleliv. På Færøerne finder du også spændende arkitektur, vidunderlig ro og hjertevarme mennesker, samt et eminent nordisk køkken.

Oplev det bedste af Færøerne på fem dage

Nu har du en helt enestående mulighed for at opleve Nordatlantens fortryllende ørige. FolkeFerie.dk tager dig med på en fantastisk rundrejse, hvor du i selskab med dansktalende lokalguide kommer til at opleve det bedste af Færøerne. Du får et unikt indblik i Færøernes stolte traditioner, velbevarede kulturarv, historiske seværdigheder og rige dyreliv, når vi sammen udforsker øerne. Glæd dig til at vandre, sejle, nyde autentisk nordisk mad og til at gå på opdagelse i verdens mindste, men mest charmerende hovedstad.

Se video

Få et lille glimt af de grønne klippeøer i Nordatlanten

Det er genialt

Da Google ikke ville sætte Færøerne på deres Google Street view, satte en lille gruppe færinger og Visit Faroe Islands sig ned og fandt på noget helt andet.

I stedet for Google Street View introducerede de verden til ”Sheep View360” og sendte får med fastspændte kameraer ud på øerne for at filme 360 graders videoer.

"Hvis Google Street View ikke vil komme til Færøerne, må vi selv gøre Færøerne synlig for resten af verden".

Kameraerne blev monteret på ryggen af fårene, der jo alligevel bare går rundt og passer deres i landskabet. Kameraerne oplades med hjælp fra solpaneler, og billederne bliver så sendt med gps-koordinater, for derefter at blive uploadet til Google Street View.

På den måde kan man komme helt tæt på Færøernes landskab med grønne fjelde, rå klipper og blå fjorde - for ikke at nævne fårenes krøllede nakker.

En helt igennem genial ide, der endte med at Google nu med glæde hjælper den lille ø-nation med at få deres egen udgave af teknologien, der gør, at man nu kan gå på opdagelse i gader og stræder hjemme fra sin egen stue.

Vejret

 
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Dag
C
C
C
C
C
11° C
12° C
13° C
11° C
C
C
C


På Færøerne kan vejret skifte og variere meget fra sted til sted. Færøerne ligger på 62 grader Nord, men har et forbavsende mildt klima på grund af Golfstrømmen. Den gennemsnitlige temperatur i de varmeste måneder er 13°C, hvilket giver milde sommerdage, og om vinteren er den gennemsnitlige temperatur 3°C.
Det er højsæson på Færøerne fra juni til september. I de måneder bliver det aldrig rigtigt mørkt, og vejret plejer at vise sig fra sin bedste side.