Rejser til Cypern
Med mere end 300 soldage om året er Cypern et solsikkert rejsemål for dig som elsker varme, hvide sandstrande og turkisblåt vand. Langs Cyperns sydkyst strækker kilometervis af sandstrande sig og det klare vand inviterer til snorkelturer for hele familien.
Udover skønne strande og afslappende badeliv, byder Middelhavsøen på masser af naturskønne områder og gemmer på spændende historie. Cypern kaldes Afrodites ø, som i følge mytologien blev født af havets skum og steg i land på Cypern.
Ferie-ø fyldt med forskellige kulturer
Solskinsøen er placeret i den østlige del af Middelhavet, der hvor Europa, Afrika og Asien møder hinanden. De forskellige kulturer har derfor beriget øen med en række kulturskatte. Det kan blandt andet mærkes i maden, hvor måltiderne oftest består af små deleretter kaldet Meze, med inspiration fra Grækenland, Tyrkiet og det orientalske køkken. Cyperns omskiftelige historie ses flere steder og kan også opleves i det græsk-romerske teater i Kourion.
På Cypern venter vidunderlig natur. Langs kysterne rejser klipper sig over havets overfalde og midt på øen finder du Trodosbjergene, hvor du kan vandre, opleve fugle, sjældne blomster og ubeskriveligt smukke udsigter.
Vi tilbyder ikke rejser til dette rejsemål i øjeblikket
Se vores andre skønne rejsemål her
Det kan du opleve på Cypern
Den solrige ferie-ø, Cypern byder på alt lige fra upoleret charme ved byen Pafos til masser af spændende historie eller storby shopping i hovedstaden Nicosia. Pafos er et skønt ferieområde centreret om en charmerende oldtidsby, hvor Afrodite ifølge sagnet fødtes af havets skum.
Pafos er en gammel by med smalle gader og rester af en bymur fra oldtiden – flere bygninger er på UNESCOs verdesarvsliste. Havneområdet er charmerende med en hyggelig promenade med udsigt til havnelivet.
Oplevelser
Byen Nicosia kaldes ’den delte hovedstad’ og er en hyggelig destination på en dagsudflugt på din rejse til Cypern. I den gamle bydel vrimler de smalle gader med mennesker, butikker, tavernaer og boder. Du kan også gå over FN’s ’grønne linje’ og besøge den tyrkiske del af Nicosia – ved at gå få hundrede meter træder du ind i en helt anden verden.
Det er oplagt at bruge en dag af din rejse til Cypern til at udforske øen i lejet bil. Husk dog, at Cypern har venstrekørsel – et levn fra tiden som engelsk koloni. Nicosia ligger ca. 1,5-2 timer i bil fra Pafos.
Smag på Cypern
På din rejse til Cypern møder du både det franske, det italienske og det internationale køkken, men også traditionel cypriotisk mad, der er typisk middelhavskost baseret på friske, lokale råvarer. Det cypriotiske køkken byder fx på Meze. En anretning med op til 20 små retter, som serveres med salat og brød til. En lækker og uformel spise i varmen.
Shopping
Den bedste shopping på Cypern findes i hovedstaden Nicosia. Her finder du både internationale brands, lokalt kunsthåndværk af høj kvalitet og hyggelige turistboder i smalle gader i Laiki Geitona. Landsbyerne Lefkara er kendt for deres smukke broderiarbejder og filigransølv. Byen Pafos har også gode shoppingmuligheder. Du kan med fordel, købe skræddersyet tøj eller briller på din rejse til Cypern.