Med en Gouda Afbestillingsforsikring kan du få dine penge tilbage, hvis du bliver syg, skal til reeksamen eller oplever indbrud i din bolig inden afrejse. Rejser I flere sammen, kan op til 25 forsikrede afbestille, hvis én rejseledsager har et gyldigt afbestillingsgrundlag.

Prisen er 7,07 % af rejsens grundpris på rejser, hvor FolkeFerie.dk er teknisk rejsearrangør.

Bemærk: Afbestillingsforsikring skal bestilles samtidig med rejsen eller inden depositummet er indbetalt. Når depositummet er indbetalt er det ikke længere muligt at tilkøbe en afbestillingsforsikring. 

Goudas afbestillingsforsikring dækker bl.a.:

  • Sygdom eller skader hos dig eller andre rejsedeltagere
  • Alvorlig sygdom eller dødsfald i din nærmeste familie
  • Uheld, sygdom eller skader, der forhindrer feriens formål, eller i tilfælde af indbrud eller brand i din bolig
  • Komplikationer ved graviditet, der fører til aflysning af ferien
  • Afbud til eksamen på grund af akut sygdom eller ikke bestået eksamen
  • Skilsmisse, separation eller ophør af samliv
  • Opsigelse og start af nyt job tæt på afrejsetidspunktet

Her kan du læse flere informationer om forsikringsproduktet, samt se de gældende betingelser fra Gouda

Sådan gør du:

Får du brug for at benytte din afbestillingsforsikring, er det vigtigt, at du hurtigst muligt giver os og dit forsikringsselskab besked.

  1. Kontakt os på 70 30 10 70 eller skriv til os på info@folkeferie.dk med besked om, at du ønsker at annullere din rejse. Når din rejse er annulleret, vil du modtage en bekræftelse på annulleringen fra FolkeFerie.dk. Denne skal du bruge til anmeldelse hos Gouda.
  2. Udfyld skadesanmeldelse via dette link gouda.dk eller kontakt Gouda Rejseforsikring på tlf. 88208820. Skadesanmeldelsen skal udfyldes af dig selv og lægeerklæringen af din egen læge. Lægens honorar for udfyldelse af lægeerklæring refunderes ikke af Gouda.
  3. Efter evt. godkendelse tilbagebetaler Gouda Rejseforsikring dit økonomiske tab til dig.

Bemærkninger

FolkeFerie.dk modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter. Vær opmærksom på at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Bemærk dog, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.