Agger Havn Feriecenter

Første

parket

til havet

Agger Havn Feriecenter

På Agger Havn Feriecenter bor I i hyggelige 4-værelses feriehuse i 2 etager, som er familiens udgangspunkt for masser af skønne oplevelser i den jyske natur.

Ferie med vand og natur

Feriecentret ligger perfekt i første parket til havnen og fjorden. Her er store naturoplevelser for både vandhunde og landkrabber, og med en beliggenhed i den smukke og dramatiske vestjyske hede, er Agger Havn det ideelle udgangspunkt for trave-, fiske-, og cykelture.

Gå på opdagelse i naturen

Udforsk det dejlige og totalt uspolerede naturområde fra Agger Tange til Hanstholm, som i 2008 blev udnævnt til Danmarks første Nationalpark. Det fredede naturområde Agger Tange er rigt på fugle- og dyreliv.

Vil I på lidt længere udflugter, kan vi anbefale Jesperhus Blomsterpark, hvor I kan se på smukke tropefugle og slå jer løs i parkens pirat-, lege- og vandland.

Jyllandsakvariet i Thyborøn er også et besøg værd. Her kan I, hvis I tør, klappe en haj eller holde en krabbe i hånden.

I Agger by findes der brugskunstforretninger, caféer, restauranter og en dejlig lystbådehavn. Og naturoplevelser og friluftsaktiviteter er der masser af i Limfjordscentret i den nærliggende by Hurup.

Ferie i dejlige Danmark

Få fantastiske ferieoplevelser i dejlige Danmark. Lej et sommerhus med plads til hele familien, book et ophold på ét af Danmarks feriecentre eller et ophold i smukke omgivelser i Helsingør Ferieby.