Populær ferieby med masser af muligheder

Marielyst er et af Danmarks mest eftertragtede ferieområder og i højsæsonen er der masser af liv, et stort udvalg af butikker og lækre spisesteder. Marielyst er omgivet af en af Danmarks bedste strande, smuk skov og et fuglereservat. 

Mulighederne for en dejlig ferie på Marielyst er lige så uendelig som den brede hvide sandstrand langs Østersøen. Her kan du dase på stranden, bade i de friske bølger eller nyde godt af de mange aktiviteter for hele familien. Du har en masse attraktioner og seværdigheder indenfor kort rækkevidde, så i kan få en oplevelsesrig ferie.

Blot lidt udenfor byen ligger der bowlingcenter, minigolfbane, ridecenter og gokartbane m.m. Har I lyst til at tage på udflugt er Møn et oplagt valg, hvor I kan gå på opdagelse på Klinten og GeoCenter Møns Klint. Står der byliv og shopping på programmet, kan vi anbefale den gamle købstad Nykøbing Falster, som har et hyggeligt gådegademiljø med mange specialforretninger.

20 km sandstrand foran dine fødder

Feriehusene på Marielyst Feriecenter på Falster ligger direkte ud til Østersøen i det smukke skovområde. Ved Marielyst Feriecenter har du 20 km lang sandstrand for din fødder og for enden strækker Østersøen sig langt ud i det blå. Bagved ligger feriehusene i det fantastiske naturskønne område, som kaldes ”Den Duftende Plantage”. Snus ind – og se om du kan skelne nuancerne fra de mange forskellige træsorter og selvfølgelig det salte hav. Du kan også fordre de nysgerrige fasaner, der året rundt trisser omkring i deres flotte fjerpragt. Eller oplev de mange ”påske”-harer, som løber rundt i plantagen under en forlænget forårsweekend med familien.

Feriehusene er bygget af træ og skabt med respekt for den omkringliggende natur midt i plantagen. Husene har plads til henholdsvis 2, 4 og 6 personer. Størstedelen af husene til 6 personer er nyrenoverede og fremstår lyse og lækre. Husene er tegnet af Stephan Kappel. 

Fra dit feriehus er der ikke langt til den populære ferieby Marielyst. 

Bestil dit ophold

FolkeFerie.dk samarbejder med sologstrand.dk

 

Feriecenter midt i skoven

På Marielyst Feriecenter bor du midt i det smukke skovområde med 20 km lang sandstrand foran fødderne og en flot udsigt over Østersøen.

  • Afstande

    Adresse
    Marielyst Feriecenter
    Marielyst Strandvej 27
    4873 Væggerløse

    Strand: 500 m
    Indkøb: 1 km
    Centrum: Nykøbing F. 13 km

  • Seværdigheder nær dig

    0-10 km: Bowling, Put-and-Take, gokartbane 

    10-50 km: Nykøbing Falster Zoo, Guldborgsund Museum, Middelaldercentret

    50-100 km: Møns Klint, BonBon-Land, Knuthenborg Park & Safari