En ferie fyldt med fantastiske oplevelser
Hold ferie i Danmark i et af Sjællands dejlige ferieområder og bo tæt på nogle af de mest populære attraktioner og et hav af oplevelser for hele familien.
Oplev nogle af de smukkeste kyststrækninger og de kilometerlange badestrande, som danner de perfekte rammer for vandsport og vandplaskeri. Nyd det idylliske danske landskab der byder på både skove, grønne marker, fuglereservater og fantastiske kridtklinter.
En ferie på Sjælland og øerne er aldrig kedelig. Prøv forlystelserne i Tivoli eller på Bakken, besøg København Zoo, udforsk Stevns Klint eller oplev nogle af landets imponerende slotte som Kronborg i Helsingør. Du kan også udforske den charmerende hovedstad København, som inviterer til en dag fyldt med kultur og historie, spændende arkitektur, masser af shopping og gastronomi i særklasse. Der er mange muligeder at vælge i mellem på Sjælland og øerne. Her fremhæver vi blot nogle få:
Møns Klint | Knuthenborg Safaripark | Tivoli | Den Blå Planet | Louisiana Museum
Læs mere om attraktioner og seværdigheder på Sjælland og øerne hos VisitDenmark
Bo nær nogle af Danmarks dejligste strande
Bo på et lækkert feriecenter på Sjælland, Møn eller Falster i de skønneste omgivelser og som alle byder på et væld af lækre faciliteter. Bo f.eks. i hyggelige feriehuse i den smukke Nordsjællandske natur og nær dejlig badestrand på Gilleleje Feriecenter.
Med et lækkert feriecenter som rammen for dit ferieophold på Sjælland og øerne, er du garanteret en fantastisk ferie fyldt med spændende oplevelser og gode stunder.