Feriecenter Sæby Søbad

Ægte

bade-

ferie

Feriecenter Sæby Søbad

Direkte ud til en af Danmarks bedste og børnevenlige strande ligger Feriecenter Sæby Søbad i Vendsyssel. Leg i klitterne, saml muslingeskaler og konkylier ved strandkanten eller måske du er heldig at finde rav.

Langs stranden strækker sig en 2 km lang strandpromenade som fører direkte til den hyggelige Sæby havn, med restauranter og spændende butikker. Her kan du i sommerperioden nyde synet af den smukke solnedgang til lyden af en trompetist. 

500 meter væk ligger Sæby - også kaldet “Kulturbyen ved havet”, med al sin købstadsidyl som minder om et mini Skagen. Byen er fyldt med liv året rundt og byder på gallerier, kunsthåndværk, shopping og lækre spisesteder.

Oplevelser for hele familien

Blot 2 km. fra Feriecenter Sæby Søbad ligger det nyrenoverede Sæby Svømmebad. Her finder du bl.a. et 25 meters bassin, en stor, blå vandrutsjebane, morskabsbassin og et varmtvandsbassin. Desuden er der en stor wellnessafdeling med blandt andet solarier, sauna, dampbad og spabade.

Nyrenoverede feriehuse

På Feriecenter Sæby Søbad indkvarteres du i dejlige, rummelige feriehuse, som er nyrenoverede og optimeret til at indfange så meget som muligt af det særligt smukke lys der findes ved nordkysten.

Feriehusene i Sæby Søbad blev renoveret i 2008 med ny indretning og moderne, lækre møbler. Husene er tegnet af arkitekt Stephan Kappel.

I alle huse er der plads til max. 6 personer, nogle med 2 badeværelser, andre med havudsigt eller havkig.

Ferie i dejlige Danmark

Få fantastiske ferieoplevelser i dejlige Danmark. Lej et sommerhus med plads til hele familien, book et ophold på ét af Danmarks feriecentre eller et ophold i smukke omgivelser i Helsingør Ferieby.